Sundhedsugen i Norddjurs Kommune
juni 8 – juni 14
Sundhedsugen i Norddjurs Kommune vender tilbage, og det giver os mulighed for at vise vores borgere hvad man kan “gå til” i fritiden.
Sundhedsugen finder sted i uge 24, fra den 08. – 14. juni 2026.
Formålet med sundhedsugen er i fællesskab at sætte fokus på de mange facetter af sundhed og inspirere borgerne i Norddjurs Kommune til, hvordan de kan skabe et sundere liv med fokus på sundhed, fællesskab og trivsel. Målet er at afholde aktiviteter der demonstrer, hvorfor det er vigtigt at holde sig sund, og hvad man selv kan gøre for det i et samarbejde på tværs af kommunen og interessenter. Og her spiller foreningslivet en stor rolle.
